Boganmeldelser

Øje for øje          -Boganmeldelse

·         Forfattere: Bertil Nordahl & Lene Hein Sørensen

·         Titel: Bogens titel er ”Øje for øje”

·         Udgivelsesår: Bogen blev udgivet i januar, 2007

Referat- Yusuf Zafer er 17år og går i 10. klasse. Han arbejder i sin onkels grønthandel. Han er kærester med den smukke Suzan, der ligesom han, er muslim. Dette ved hans forældre, Hakan og Birsen, ikke noget om, eftersom det er skik at forældrene arrangerer ægteskab til deres sønner og døtre. Yusuf har 3 små søskende; Havva på 14, Meryem på 12 og hans elskede lillebror Benyamin på 10 år.

 Det går ham ikke så godt i skolen, men det kan være lige meget. For det er jo planlagt at han bare skal arbejde i grønthandleren i resten af sit liv. Denne tanke er Yusuf ikke glad for. Men det er forudbestemt, og der er ikke noget han kan gøre.

Suzan er ivrig efter at hende og Yusuf skal giftes. Både hendes og Yusufs forældre er ved at finde ægtefæller til dem begge, hvilket er tradition. Men Yusuf er opsat på at skulle giftes med Suzan, dog ved han ikke hvordan det skal lykkedes.  

Yusuf er på arbejde. Han står ude ved fortovet og sorterer frugt og grønt, da en mand og en kvinde går forbi ham. Kvinden snubler, men Yusuf når at gribe hende inden hun falder. Dog taber han sin mobil, som kvinden tager med sig i sin lomme.

Efter mødet med den midaldrende kvinde, har Yusuf en mærkelig fornemmelse af at han har set hende før. Men han kan ikke komme i tanke om hvorfra han kender hende.
Kvinden har nu Yusufs mobil og da Yusufs ven, Ibrahim, ringer, fortæller han hende Yusufs adresse for at hun kan sende mobilen til ham via post.

Et par dage forbi passerer da Yusuf modtager en sms; ”Skt. Hans Torv d. 8. juni for 2. år siden. Er der ikke noget som du skal fortælle politiet?”. Yusuf prøver at huske tilbage til den dag, men hvem kan dog tænke så langt tilbage? Han tænker over det i en periode, havde det noget med hende kvinden, at gøre? Yusuf overvejer ideen om at det bare er nogen der vil lave sjov med ham og gøre ham urolig.

Nu går der et par dage igen. Han modtager en besked på sin mobil; ”Du har ikke meldt dig endnu Yusuf. Dette er din sidste chance.”  Yusuf vælger stadig at ignorere det da han er under troen, at det hele bare er for sjov.

Yusuf ligger på sit værelse, som han deler med sin lillebror, Benyamin. Han ligger i sengen, da han mor banker på og kommer ind med et usikkert udtryk i ansigtet og et brev i hånden. Yusuf åbner brevet og deri står der; ”Du har ikke meldt dig endnu. Hævnens time er kommet.”  En urolighed vækkes i Yusuf, men han tror stadig på sin teori om at nogen bare prøver at narre ham med en slags joke.

En uge eller så er gået, da han modtager endnu et brev. Men der er noget anderledes ved dette brev. Deri er der et billede af hans lillebror, Benyamin. Det er taget fornylig kan Yusuf se. Henover Benyamins hoved er der tegnet et kryds. Nede i konvolutten ligger der også et billede af en kanyle. Nu er Yusuf ved, at være meget bange. Vil nogen gøre hans elskede broder fortræd?

Brevet resulterer i, at Yusuf er blevet meget beskyttende over sin lillebror. Han siger rent faktisk til Benyamin, at han ikke skal snakke med fremmede. Yusuf er begyndt, at hente sin lillebror fra skolen, når han får fri. Yusuf synes dog ikke, at der sker noget mistænkeligt i denne periode. Indtil han modtager endnu et brev.. I brevet står der kun ”Nu sker det”.

Benyamin er på vej hjem fra skole. Han går sammen med sine venner hen på legepladsen. De ser en kvinde med et kamera. Hun står og tager billeder af legepladsen. Hendes navn er Helle Dissing, og hun præsenterer sig selv som journalist.  Hende og Benyamin falder i snak, hun spørger ham om hans navn og adresse. Benyamin fortæller gladelig Helle, alt. Hun virker så sød, rar og troværdig. Da de har talt, går Benyamin hjem. Skulle han fortælle Yusuf om Helle? Benyamin mener ikke, at det var nødvendigt.

Dagen efter, på vej hjem fra skole møder Benyamin, Helle på legepladsen. Hun spørger ham om han vil stå model til nogle billeder af legepladsen. Først ved karrusellen, så ved gyngen osv.. Nu vil Helle have ham til at stå ved containerne på et billede. Hun beder ham om, at stå med ryggen til kameraet, og ikke vende sig før hun siger til. Hun går mod Benyamin. Hun tager frem en kanyle. Hun stikker ham og tømmer sprøjten i hans nakke.

Politiet møder op hjemme i familiens lejlighed. De stiller spørgsmål til Yusuf, hans mor og hans far, om Benyamins død. Det er en tragedie. De er alle fulde af sorg. Politiet nævner at Benyamin døde af en stor overdosis heroin, og spørger derfor Yusuf om han vidste om Benyamin tog narkotika regelmæssigt. Yusuf fortæller dem, at Benyamin bestemt ikke tog stoffer.

Yusuf føler, at han har svigtet sin lillebror, at han skulle have passet bedre på ham. Det hele er stadig et mysterium for Yusuf. Hvem sendte brevene og slog hans højtelskede broder ihjel?

Yusuf tænker tilbage på dengang han var med i en gruppe af unge drenge. De Gyldne Nomader, kaldte de sig. Nu er de ikke venner længere. Han tænker på en kvinde og hendes søn. Han og De Gyldne Nomader havde set dem på gaden, en dag for lang tid siden. Dengang var de, De Gyldne Nomader, fulde af frustration og ikke så kloge på livet. De havde set kvinden komme gående med sin søn. Men Yusuf husker det ikke så klart.

Han tager hen på et stort bibliotek, og spørger bibliotekaren om han kan læse nogle af deres gamle blade. Dem der blev udgivet for to år siden. Bibliotekaren viser ham hen til en computer, hvor han kan bladre igennem gamle ugeblade. Han bladrer lidt, og nu finder han den artikel han ledte efter. Han læser artiklen omkring en mor og hendes søn der blev, overfaldt på Skt. Hans Torv for to år siden. Gerningsmændene var en gruppe unge drenge af etnisk udseende. Det var Yusuf og De Gyldne Nomader. De havde slået og sparket ham drengen der var kommet gående med sin mor. Han var faktisk så forslået, at han blev hjernedød. Yusuf kigger på billederne i bladet. Han får øje på et billede af drengens mor, Helle Dissing. Det var hende. Hende han havde mødt på gaden. Hende der dræbte Benyamin.

Yusuf søger hendes navn på internettet, og finder hendes adresse. Han cykler hen på den gade hun bor på. Der ligger en café nær hendes hus. Dér går Yusuf ind. Han sætter sig ved et bord og skriver en seddel; ”Jeg ved hvem du er, og hvad du har gjort. Meld dig til politiet eller jeg gør det.”  Han smider det ind gennem brevsprækken i Helles hoveddør, sætter sig op på cyklen og cykler nu hen til dér han skal mødes med to betjente, Niels & Sandra. Han fortæller dem om overfaldet og, at han er sikker på, at Helle har slået Benyamin ihjel. Men politiet kan ikke anholde Helle, på grundlag af Yusufs teori.

Et par dage senere skal han mødes med Suzan ved deres faste mødested i parken. Suzan kommer som altid først. Hun sidder og kigger på en kvinde. Hun ser ud til, at være faret vild. Suzan tilbyder sin hjælp. Kvinden takker gladelig. Suzan bøjer sig forover for, at vise kvinden retningen på det kort kvinden har med sig. Men da Suzan gør det, stikker kvinden en kanyle i nakken på hende.

Yusuf kan se Suzan siddende på bænken. Hun ser underligt livløs ud, synes han. Han går hen til hende. Men det er for sent. Hun er død. Yusuf ved med det samme, at det er Helle der har dræbt Suzan. Han ringer med det samme til politiet. De kommer straks, både politi biler og ambulancer, og henter Suzan.

Yusuf cykler mod Helles hus. Han banker på hendes dør. Han går med hende ind i huset. Yusuf tager af vrede, kvælertag på Helle, efter hun tilstår alt. Men han giver slip.

Yusuf kan ikke bevise til politiet, at Helle har tilsået. Det ender dog med, at hun til sidst tilstår.

·         Temaer:

Drama

Kærlighed

Kriminalitet

Tradition

Religion

Mord

Ungdom

Spænding

·         Karakterer:

Yusuf Zafer

Halim Zafer

Birsen Zafer

Havva Zafer

Meryem Zafer

Benyamin Zafer

Hakan Kular

Yasmin Kular

Ismael Zafer

Helle Dissing

Jakob Dissing

De Gyldne Nomader

Suzan

Niels

Sandra

Ibrahim

·         Miljø:

Slumkvarter på Nørrebro

·         Genre

Ungdoms krimi

·         Sproget:

Sproget er let forståeligt.

Man læser bogen i små afsnit

Man springer ofte i tiden, men blot et par dage.

Teksen indeholder udenlandske navne.

·         Min mening:

Bogen er efter min mening, god. Den er god fordi den bl.a. er spændingsfyldt og omhandler en omtrent jævnaldrende hovedperson, og det gør det lettere for mig, at forholde mig til personens synsvinkel.

Bogen kan dog indeholde nogle lidt kedelige kapitler, hvor der næsten ikke sker noget relevant. Så man kan godt miste interessen lidt dér.

 

 

 

Boganmeldelse         - På Flugt

 

 

• Titel: På Flugt
• Forfatter: Jørn Jensen
• Udgivelsesår: Ukendt

 

 

Referat:   Unge Tobias møder en gadedreng ved hans bolig. De falder i snak. Drengen fortæller at han hedder Jeppe og er på flugt fra hans forskruede narkohandler-papfar og hans klan af narkomaner, Hundene. Tobias får medfølelse for Jeppe da han fortæller at han plejer at sove under en nærtliggende bro, og forslår at han kan tilbringe natten i deres kælderlokale, og at han kan bringe ham noget mad. Jeppe tager imod Tobias' tilbud. Men pludselig stopper en hvid bil foran drengene, Jeppes papfar springer ud. Jeppe farer op og stikker af hurtigt som et lyn med papfaren i hælene. 

Tobias er bekymret for Jeppe og beslutter sig for at lede efter Jeppe. Tobias' søster, Simone, opdager ham ifærd med at fylde en pose med mad  til Jeppe, som han ville medbringe sig på sin søgen, og blander sig dermed ind i hele situationen.

De to søskende drager så ud for at finde Jeppe. Under broen finder de ham, men da Simone forlader skjulestedet bliver hun omringet af en flok skræmmende personer. De skubber hende rundt mellem dem, og snupper hendes mobil. Nu dukker Jeppes papfar op igen, han giver flokken besked på at det ikke er en pige de leder efter, men derimod Jeppe.
Gruppen lader skrækslagne Simone gå. Hun løber afsted.

Derefter hører Jeppe og Tobias noget i buskene under broen, det er Hundene. Med ét springer drengene op, de lader sig glide ned af en skrænt i håb om at slippe væk. Men de er lige bag ved dem. De spurter hen af togskinnerne der fører ind i en tunel. Heldigvis får drengene rystet Hundene af sig.

Nu gemmer de sig en gammel togvogn, men de skulle mødes med Simone under broen, om lidt. Jeppe mener at det er for farligt at gå tilbage eftersom Hundene nok venter på dem der.

 

Simone er på vej for at møde drengene under broen. Hun kan høre nogen snakke da hun nærmer sig gemmestedet, men det er ikke Jeppe og Tobias. Det er Hundene. De tager fat om hende og holder hende, så hun umuligt kan stikke af.

De får hende til at ligge en fælde for Jeppe og Tobias.
Men drengene kan fornemme at noget er i gærde. Så de laver sin egen plan om at få Hundene ned med nakken.

Med hjælp fra politiet og Jeppes ven Thomas lykkes det dem at fange Hundene og Jeppes papfar.

 

 

• Vurdering: Jeg synes det er en forholdsvis okay bog.
  Dog er den nok beregnet til mindre børn.
  Sværhedsgraden er alt for lav, og den er for kort.
  Men det er en fin fortælling.

 

Jeg giver den 3 stjerner fordi det var en ok fortælling, men det trækker ned at den ikke er beregnet til min aldersgruppe.

 

______________________________________________

 

 

"Mit navn er Anna, og jeg burde ikke være her..."

Forfatningen

 

 

• Titel: "Mit navn er Anna, og jeg burde ikke være her..." (Forfatningen)
• Forfatter: Gemma Malley
• Udgivelsesårstal: 2008

• Referat:   Under redigering...
• Karakterer: Anna - Peter - Mrs. Pincent - Mrs. Sharpe - Mrs. Covey - Mr. Covey - Mr. Sharpe - Overskuds Sheila - Overskuds Charlie - Overskuds Tania - Mr. Sargent - Masie - Mrs. Larson - Stephen - og mange flere....
• Vurdering: Jeg synes, at bogen startede ud, som en lidt uinteressant fortælling. De første par kapitler bruges på, at høre Anna's situation på Grange Hall, og verdenssituationen generelt. Der er mange begreber og udtryk, som der gentages.
  Men når man når hen i dens sidste halvdel af bogen, tages der virkelig fat på noget dramatik, og spændingen ved fare. Det er dér, at jeg næsten ikke kan lægge bogen fra mig. Jeg læste ivrigt linie efter linie, og heppede med på hovedpersonen, i mit indre.
  Af disse grunde vurderer jeg bogen til, at være fantastisk. Den kan sagtens anbefales til mine jævnaldrende. Det er en super god bog, og når man når hen til "den gode del" kan man virkelig føler spændingen strømme ud af teksten. Det er en bog, som jeg kan relatere til, både pga. hovedpersonens alder, men også fordi vi deler navn. (Det passede lige tilfældigt til mig, og mit navn.)

Bogen får 5 stjerner: